onsdag, december 20, 2006

Livstegn


Næh, Anne jeg er ikke taget til fange af madammen i Kolding eller noget der bare lugter derhen af... *S* Men måske er jeg fanget i "ikke-rigtig-tag-mig-sammen-til-at-blogge-land"! Der er ellers nok at blogge om, men kan ikke lige finde det sidste overskud frem til at sætte mig her. Kan heller ikke prale af, at der bliver strikket ret meget. Cables vokser lidt, men langsomt. En strømpe med hulmønster er jeg startet op på, men det går også meeeget langsomt. Overvejer om jeg skulle starte på en kedelig vaskeklud, for måske trænger jeg bare til noget helt uden udfordringer.......

Heldigvis er vi helt klar til at holde jul. Jeg bagte de mest lækre vaniliekranse igår. Klarede helt selv at fortære en hel del vaniliekranse til kaffen i aftes... og alligevel bliver jeg ved med at tabe mig. Ikke meget. 1 kilo eller 2, hvis jeg ikke hele tiden sørger for at holde tænderne igang med at tygge på et eller andet. Andre vil måske nok være glade for det, men min minus-energi er ikke at ønske! Jeg sidder ikke i en stol og triller tommelfingre - der er jo altid et eller andet man kan gi' sig til - men jeg synes tingene er ret meget pligt og ikke lyst lige p.t. Og jeg vil altså ikke blogge af "pligt" - det skal være lysten der styrer her!

Torsdag eftermiddag går alle på juleferie. Fredag skal de sidste madvarer til jul (har en ret lang indkøbsseddel til at ligge) købes. VVS-manden kommer forbi om formiddagen for at sætte vand til vores nye køleskab. Så der skulle være mulighed for iskoldt vand/danskvand lige fra lågen i julen og det nye år der kommer. Vi skal skifte internet-udbyder. Vi er koblet på stofanet, men skifter til ADSL - også fredag.

Lørdag skal ænderne steges. De skal skæres fint ud, når de er kolde. Så er det meget nemt dagen efter - kan anbefales. Træet pyntes. Ris a l'amanden laves. Borddekorationen til bordet er bestilt hos gartneren - den skal bare hentes! Sådan har det været de sidste par år og det er helt fint. Man skal jo ikke lave alting selv, vel?! Lørdag er også dagen, hvor vi skal holde jul for/sammen med Mathias. Han skal ha' sine gaver. Han skal hjem til mor og far fra den 24. til den 29. december. Så længe har han aldrig været hjemme før og jeg føler mig ret trist over, at skulle undvære ham HELE julen.............

Juleaftensdag plejer at være en stille og rolig dag. Vi hygger med morgenmaden. Jeg skræller kartofler og dækker bord. Gemalen ordner de MANGE skåle med slik, frugt og godter og arrangerer det fint i stuen. Vi skal køre Mathias hjem til sine forældre. Gå en god tur med hunden. Vi klæder om over middag - drikker kaffe, hygger, sludrer, hører radio, lytter til julemusik. Får flæskestegen i ovnen - den passer jo næsten sig selv. Gæsterne kommer og vi hygger i stuen, indtil maden skal laves klar. Sidder længe over maden - én klar fordel ved at ungerne er blevet store. Rydder op i køkkenet - manden og ungerne putter gaverne under træet og tænder lys. Så skal der danses om træet og synges - mange - sange. Ender altid med at vi drøner rundt i hele huset og synger "nu det jul igen". Alle rum SKAL der synges i! Finder hver en god plads og yngstebarnet (som jo p.t. er 185 cm høj) deler alle gaverne ud. Vi pakker ud på skift. Den yngste starter. Én pakke af gangen. Vi får kaffe, sodavand/øl og godter imens. På den måde bliver aftenen dejlig lang og vi får alle set hvad hinanden får.

Jeg drikker ALDRIG sodavand, MEN........... , når ungerne er smuttet i seng, gæsterne gået og det værste oprydning er overstået, så skal jeg ha' et lille stykke kold flæskesteg (det spiser jeg heller ikke normalt - nøjes med anden) på en tyk skive rugbrød - godt med rådkål og asier og dertil et glas iskoldt Nicoline appelsinvand. Var der nogen som sagde underlig? Sådan har jeg gjort i mange år.

Hvis nu jeg ikke får blogget mere inden jul - vil ikke love noget - vil jeg ønske alle en

RIGTIG GLÆDELIG JUL.

6 kommentarer:

  1. Anonym11:47 AM

    Hej Jane
    Osse en rigtig glædelig jul til dig. Godt at høre livstegn fra dig, man var jo ved at blive helt bekymret.
    Kh Jane

    SvarSlet
  2. Årh hvor dejligt at du er tilbage, var helt bange for at der var sket noget.
    Ikke spor underlig er du...., vi spiser altid risalamande til morgenmad 1. juledag og render så rundt resten af dagen med belægninger på tænderne. Nattøjet kommer heller ikke og hundene må nøjes med en lufter i haven.
    Ellers lyder vores jul meget ens.

    Ha' en dejlig jul Jane, håber du får mange gode gaver.
    knus
    Sanne B.

    SvarSlet
  3. Det var skønt at høre fra dig igen. Var lige ved at blive bekymret. Vores jul er næsten som jeres. Blot er det svært at få mand og svigerfamilien til at synge maaange sange.
    Natmaden er noget af det bedste.
    Glædelig jul til dig og din familie. Og ikke mindst Mathias. Jeg håbe, at han får en god jul hos familien.
    Knus Ditte

    SvarSlet
  4. Et forsinket glædelig jul til dig, det lyder som en rigtig god jul, håber det også blev det.
    kender godt det der ikke-lyst-til-at-blogge-land. ;-)

    SvarSlet
  5. Kæreste Jane.
    Håber i har haft en dejlig jul og nu også er kommet godt ind i det nye år!
    Jeg håber, at du vender tilbage til bloggeriet, jeg savner dig her i blogland :-(
    Rigtigt godt nytår til dig og dine, må 2007 bringer jer masser af lyse og mindeværdige stunder.
    KH Anne

    SvarSlet
  6. Hallo Anne.

    Vi er alle kommet godt ind i det nye år - lysten til bloggeriet ligger ret stille lige p.t. Der er andre ting der kræver opmærksomhed/tid. Men jeg lukker ikke bloggen ned - den er blot sat lidt på pause............ Men det er altid dejligt, at vide at man er savnet - tak skal du ha! ;-))

    SvarSlet